Anne Gadegaard - Historien om den magiske lampe

Jeg tog på rejse i Pakistan,
Der mødte jeg mig en mærkelig mand.
Han solgte tæpper vævet af guld
Sled hele dagen til pungen var fuld

Jeg kunne mærke han var speciel,
Så jeg gik med ind I hans store telt.
Der var var sabel og der var en kat,
Der var en kiste og der var en skat

Jeg står derinde og kigger omkring,
Jeg ser en lampe der star I en ring.
Han si´r til mig at nu må jeg gå,
Lampen er farlig, du skal passe på

Nananana mig og lampen
Nananana vi er sammen

Mig ud af teltet nu skal jeg af sted,
Det skal gå hurtigt for lampen er med,
Jeg vender mig og hvad er det jeg ser,
Fyrretyve røvere der står og ler

Jeg løber og løber det bedste jeg kan,
Og de løber efter de er alle mand.
De løber efter med sabel og kæb,
Pludselig kommer et flyvende tæppe.

Tæppet det spø´r mig om jeg vil med
Jeg går ombord og vi flyver af sted
Røverne bander og svovler i kor,
Jeg flyver væk mens de står og glor

Nananana mig og lampen
Nananana vi er sammen

Tæppet det lander i et Palads
Jeg si´r farvel, tæppet ruller på plads
Her står Kameler og én dromedar
Det næste jeg hører er sheiken står klar

Sheiken han siger, at lampen er hans
At han har ledt både til søs og til vands
Hvad gør jeg nu for lampen er min
Jeg gnider på lampen og hører et grin

Pludselig står der en blålilla ånd,
Han står og ler med et reb I sin hånd.
Sheiken bliver bange, og han råber STOP!
Ånden ta´r sheiken og klynger ham op

Nananana mig og lampen
Nananana vi er sammen

Ud af Paladset, jeg løber min vej
Føler at ånden den er efter mig
Han kommer tættere og tættere på
Jeg render hurtigt mon det vil gå

At løbe I sandet er ingen leg
Jeg mærker åndens arme om mig
Han rusker og rusker hårdt I min krop
Jeg hører en stemme nu skal du op

Nananana mig og lampen
Nananana vi er sammen